I mit sidste blogindlæg fortalte jeg om rentegning, og jeg nævnte også, at farvelægningen har en stor indflydelse på min rentegning, og at jeg generelt tænker meget i farver, når jeg tegner. Så denne gang vil jeg gennemgå den digitale farvelægning af nedenstående rentegningseksemplet fra sidste indlæg:
Igen er det her min personlige vinkel på digital farvelægning af tegneserier – ligesom med rentegning, kan der skrives hele bøger om emnet, så jeg gennemgår kun de ting, som jeg bruger og som jeg har haft god erfaring med.
Og ligesom med rentegning er der ikke én rigtig måde at gøre det på – men der er alligevel nogle gennemgående pointer, der kan være gode at kende til.
En helt klassisk begynderfejl i farvelægning er, at man farver tingene de farver, man nu mener, de har. Altså at rød er rød, grøn er grøn osv., og at et billede er fuldt af en masse forskellige farver – ofte valgt fra en palet med meget høj farvemætning, der virkelig gør at rød ikke bare er rød, men RØD.
Her ses den farveboks, jeg bruger i Photoshop:
Jeg har markeret oppe i hjørnet, hvor en RØD rød ligger. Som det kan ses, kunne man flytte cirklen rundt i firkanten og få mange versioner af den røde farve. Den kan være mørkere eller lysere (valør) eller den kan være mere eller mindre stærk i farven (farvemætning – fra knaldrød over i mere og mere grå).
Og derudover findes der jo mange røde nuancer – der kan ligge mere over mod det gule og blive mere og mere orange, eller den kan ligge mere mod det blå og blive mere og mere violet.
Den klassiske fejl er, at man farvelægger med en masse forskellige farver, der alle sammen ligger i det øverste højre hjørne. Det giver et kaotisk billede, øjet drøner rundt og ved ikke, hvad det skal fokusere på, og så ser det helt forkert ud, fordi vi ikke perciperer farve på den måde i virkeligheden. Når vi ser farver i virkeligheden, påvirkes vores perception af farven af de omgivende farver. Og farver i omgivelserne reflekteres også og kastes rundt.
Derudover er det meget svært at skabe stemning i et billede, hvis man bare farvelægger tingene derudaf med en masse klare farver, der ikke passer sammen.
Men hvordan holder man så styr på sine farver, og sørger for, at det ikke ender ud over det hele?
Et godt trick, som jeg bruger, når jeg skal farvelægge, er først at beslutte mig for stemningen i et billede (eller på en hel side). Er det dystert eller uhyggeligt – så kunne mørke farver være godt. Eller måske trist – så kunne lav farvemætning være godt. Eller er det lyst og lykkeligt – så er pasteller fx godt.
Farvestemningsvalget kan også bruges til at skabe kontrast – smukke pasteller til en grum scene giver en form for kognitiv dissonans – modsatrettede signaler til hjernen, som forstyrrer os og kan få os til at finde scenen mere forstyrrende. Her er et eksempel fra min tegneserie Kijara. Kijara og hendes bror er i gang med at smadre en gut, der ikke har betalt, hvad han skylder. Så jeg har blandet blod og vold med en yndig pastelfarvet himmel og lidt lys fra solnedgangen:
Alt det her er også et eksempel på, hvorfor det ikke er ”snyd” at bruge Photoshop til at farvelægge. Photoshop kan ikke farvelægge for dig. Photoshop er en digital ”pensel” i stedet for en fysisk. Det er et værktøj. Penslen maler heller ikke billedet for dig. Selvfølgelig er det lettere at rette fejl og skifte farver og dens slags. Men du er stadig nødt til at bruge din kunstneriske sans, farvesans, viden og erfaring med farvelægning og meget andet fuldstændig som med analog farvelægning. Hvis jeg intet vidste om farvelægning, havde jeg måske farvelagt min tegning sådan her:
Kijara er rødhåret, så hendes hår er RØDT. Og en masse forskellige ting i et køkken ville sikkert have ligeså mange forskellige farver, som der er ting. Så det har de fået. Jeg har heller ikke taget højde for kontrast, guidning af øjet eller lyssætning.
Lad os vende blikket væk fra dette naivistisk kolorerede metaperspektiv på det moderne menneskes kaotiske indre og i stedet se på, hvordan jeg ville få scenen her til at se fed og stemningsfuld ud.
Først beslutter jeg mig for, hvilken farvestemning, jeg vil have. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en dyster halvklam grøn farve, som går godt til det klamme køkken:
Og så begynder jeg at vælge farver. Jeg vælger farverne ud fra den mørkegrønne. Dvs. at jeg ikke går over i paletten og finder en lys hudfarve, men at jeg prøver mig frem, til jeg finder en farve, der ligner en lys hudfarve, når den er op og ned ad den grønne.
Det sammen gælder den orangerøde hårfarve og ting i omgivelserne. Jeg sørger også for at køre med et udvalg af få farver i baggrunden, gerne farver, som ligger tæt op ad hinanden. På den måde er det ikke ting i baggrunden (eller forgrunden) som stjæler fokus fra det centrale i scenen. Jeg holder mig også fra at bruge farver, der ligner farverne på det centrale i scenen, så det centrale står tydeligt frem. Kontrast er også en god idé at gå efter for at fremhæve det, der skal fokus på – her er det Kijaras lyse hud, der skaber kontrast ift. den mørkere baggrund.
Her nedenstående ses de farver, jeg har brugt – væk fra den mørkegrønne farve. Nu ser man tydeligt, at den røde ikke er rigtig rød, den hvide er ikke rigtig hvid osv.:
Når jeg har lagt ”flade farver” på alle elementer og baggrund, går jeg i gang med skyggelægningen. Skygger får personer og objekter til at se mere tredimensionelle ud og giver hele scenen mere liv. Jeg vælger skyggefarver ved at tage den flade farve, og så vælge samme farve, bare mørkere, måske med lidt lavere farvemætning.
Så jeg farvelægger altså ikke med grå skygger (skygger i virkeligheden er også sjældent grå). Igen et eksempel på, at Photoshop ikke kan farvelægge for dig. Du skal selv regne ud, hvordan skyggerne skal placeres, og hvordan de ville forme sig på et kompliceret objekt som fx et ansigt. Ligesom med rentegning er et godt udgangspunkt at bestemme sig for hvor og hvad lyskilden er.
Og voilá, så har jeg et færdigt stemningsfuldt billede:
Lyset i stearinlysene er lagt på ved at bruge en mere diffus brush ovenpå stregen. Hvis nogen vil have tip til det rent Photoshoptekniske, så kommer det her:
– Jeg scanner jeg mine A2 sider i 600 dpi greyscale (svarer til A4 1200 dpi) og bruger så Image > adjustment > levels til at gøre stregen helt sort og det hvide helt hvidt.
– Herefter konverterer jeg billedet til CMYK. Det er MEGET vigtigt at arbejde i CMYK og IKKE RGB, hvis man farvelægger til tryk. Hvis det er til web/ren digital brug, kan du roligt arbejde i RGB. Årsagen er, at man ikke kan trykke alle de farver, som en skærm kan vise – det gælder særligt klare grønne nuancer og mørke røde, men også en masse violette og meget andet.
Så hvis du arbejder i RGB, risikerer du at vælge farver, som kommer til at se helt, helt anderledes ud på tryk. Selvfølgelig er der altid forskel på skærm og tryk, men med CMYK ift. RGB taler vi altså om hele farvenuancer, som simpelthen ikke eksisterer i CMYK.
Der er ikke mange ting, jeg vil udbrede mig om som rigtigt eller forkert, da der kan være mange tilgange til at skabe tegneserier – men uanset, at du kan finde delte meninger om CMYK vs. RGB på nettet (fordi nogle mennesker ikke ved, hvad de snakker om) så sig efter mig: altid, altid, ALTID CMYK til tryk!
Her nedenstående kan du se en grøn blomst automatisk konverteret til fra RGB til CMYK, som det ville ske med dine farver, hvis du har arbejdet i RGB og sender det til tryk:
– Når siden/billedet er konverteret, sætter jeg laget med stregtegningen/siden til multiply i Layers-boksen, så jeg kan farvelægge nedenunder stregen. Bemærk, at jeg altså ikke fritlægger stregen – det er også en metode, man kan bruge, men jeg synes, den er bedst til mere rene/simple stregtegninger. Jeg foretrækker at bruge multiply.
– Jeg lægger alle mine lag med farve under laget med streg/hvid. Jeg har som regel et lag til baggrundsfarven, et til flade farver, et til skygger og et til eventuelle gradienter. Og så eventuelt et effektlag over stregen til fx lys, som stearinlysene i eksemplet.
– Når alt er færdigfarvelagt, lægger jeg farvelagene sammen (men har stadig stregen i sit eget lag), og så justerer jeg evt. lys, farvetone m.m. Fx ser farverne oftest meget lysere ud på en computerskærm end på tryk, og min specifikke skærm får tingene til at se en smule mindre gullige ud, end de er, hvilket kan give for gullige toner på tryk. Jeg justerer det meste i >image, >adjustment, >hue/saturation.
– Når jeg er tilfreds med det hele og har tekstet osv. lægger jeg alle lag sammen, og i sidste ende gemmer jeg det i en trykklar PDF.
