Inspireret af en tråd om rentegning for noget tid siden i Facebookgruppen ”Dansk Tegnernetværk”, vil jeg her i bloggens første indlæg fortælle lidt om, hvordan jeg rentegner mine tegneserier.

Det her er mine personlige erfaringer og min personlige måde at gribe rentegning an på, og indlægget retter sig mod de, der er nysgerrige efter at vide mere om min arbejdsproces eller de, der er begyndere i rentegning og gerne vil lære mere.
Der kan skrives hele bøger om rentegning, så jeg gennemgår kun de ting, jeg bruger mest, og som jeg har haft god erfaring med.

Det første og bedste råd, hvis man skal til at samle erfaring med rentegning og blive god til det, er at starte med at prøve så meget som muligt af. Der er nok så mange vejledninger og you-tube videoer at finde om emnet – men det, der er den rigtige teknik eller det rigtige tegneværktøj til mig eller en anden professionel tegner er ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Når det er sagt, er der selvfølgelig nogle gennemgående principper til fx at skabe dybde eller dynamik i rentegning, som jeg vil komme ind på nedenstående.

Tegneværktøj og tegneteknik:

Før jeg fandt frem til den metode, jeg bruger nu, var jeg rigtig mange andre ting igennem. Jeg prøvede fx dyppepen, pensel og penseltush. Efterhånden fandt jeg ud af, at ingen af disse metoder passede optimalt til hverken mit temperament eller min tegnestil. En overgang eksperimenterede jeg også med at rentegne med blyant på blå linjer. Det ledte mig på sporet af, at jeg bedst kunne lide at skitse stregen op, ligesom man gør med en blyant, og jeg kastede mig ud i tushpenne, eller ”tekniske penne”, som de også kaldes.

Her et eksempel på mine forsøg med pensel – et udklip fra min 5-siders historie “Date Night” i antologien Fantasmagori 3, 2011:

Her et eksempel på rentegning med blyant. De blå streger kan fjernes digitalt, og blyantsstregerne kan gøres mørke eller lyse efter behov:

Jeg skitser mine sider på Lana Dessin 220 g/m2 A2. Jeg bruger almindelige blyanter af medium hårdhed samt knetgummi (blødt viskelæder), der absorberer blyant i stedet for at smøre det ud.

Mine foretrukne tushpenne er Staedler Pigment Liner, Artline eller Faber-Castell Ecco Pigment. Præcis hvilken tush du vælger er ikke så vigtigt, men det er en god idé, at det er en pen med pigmentblæk – i hvert fald hvis du er glad for dine originaltegninger. Pigmentblæk er (i modsætning til blæk baseret på farvestof) lysægte og holder længere.

Jeg tegner det meste med penne i størrelsen 0.5, men bruger også alt fra 0.2 til 0.8 efter behov – fx for at skabe forskel på baggrund/forgrund eller til helt små detaljer.

Det er fristende at bruge helt tynde penne – det kan give en følelse af mere kontrol over stregen. Men mere kontrol og ensartede linjer er ikke nødvendigvis en god ting. Det mindsker dynamikken og kan ”dræbe” din tegning, da det ikke rigtig er til at skabe variation i stregen med en helt tynd tush. Uanset tegneværktøj og -teknik, er variation i stregen vigtig. Det er det, der giver din tegning liv, og som skaber dybde.

Jeg vil illustrere det med en tegning som eksempel:

Først har jeg lavet en blyantsskitse med forgrund, mellemgrund og baggrund. Jeg har valgt en scene fra min tegneserie Kijara, en løbende albumserie, som jeg netop har afsluttet første bind af:

På den første rentegning her nedenstående har jeg bare trukket linjerne op med en 0.2 tushpen, som næsten ingen variation giver i stregen. Nu skal man dog huske på, at det handler om, hvilket udtryk, men vil have frem. Tegningen her er ikke nødvendigvis forkert rentegnet. Men ift. en mere levende rentegning har den her et lidt naivistisk, karikeret look. Og uanset det udtryk, jeg skulle ønske mig i tegningen, så er det i den tegning her ikke så let at skelne forgrund, mellemgrund og baggrund. Det flyder lidt sammen og bliver meget fladt. Den simple ensartede streg her egner sig ikke så godt til meget detaljerede billeder med flere lag.

På rentegning nummer to har jeg gjort, som jeg plejer. Jeg har brugt en 0.5 tushpen, som jeg har skitset blyantstegningen op med. Lidt som jeg ville tegne med en blyant. Jeg har så skitset stregen i forgrunden og rundt om figuren tykkere, og baggrundelementer er mere løst skitset med finere streger.

Jeg har gjort undersiden af møbler, figurer og andre elementer ”tungere” og på den måde skabt mere dybde, ved at gøre stregerne her tykkere.

For at lette afkodningen af meget detaljerede billeder laver jeg de mange ting i omgivelserne og baggrunden mere løse og skitseagtige. Meningen med baggrunden her er jo at give en stemning, et indtryk af skidt og rod, ikke at man detaljeret kan afkode hver enkelt genstand i hele rummet – det ville forstyrre det samlede indtryk for meget.

Min rentegningsstil hænger i høj grad sammen med hvilken historie, jeg skal illustrere. Mine tegneserier er som regel lidt dystre eller voldelige – på den klassiske måde. Hvis jeg lavede en mere eksperimenterende tegneserie, kunne det måske godt være, at det den naivistiske rentegning kunne spille sammen med dystre emner. Men i en mere klassisk albumserie som Kijara, går den kantede, skitseagtige og lidt rå streg godt sammen med den rå fortælling.

En anden ting, der spiller ind i forhold til rentegningsmetode og stil er en eventuel farvelægning. Min måde at farvelægge på, har indflydelse på min rentegning. Jeg kan tillade mig tushtegninger med mange detaljer og mange streger, fordi jeg farvelægger primært med ”flade” farver, som jeg lægger ensfarvet skygge på. En meget detaljeret tegning og rentegning spiller ofte ikke så godt sammen med en meget kompleks farvelægning – fx et ”malet” look, hvor hver flade har mange farver og nuancer.


Sorte flader og skygger:

Hvis man ikke farvelægger, men ønsker tegningen i ren tush, er det en god idé at bruge sorte flader og skygger til at skabe kontrast og dybde. Sorte flader kan bruges til at rette øjets fokus de rigtige steder hen og til at skabe kontrast og dybde i billedet. Det er en vanskelig disciplin, der kræver meget øvelse, og jeg har selv en del at lære her, da jeg ikke bruger det så meget.

Jeg bruger sorte flader i rentegning afhængig af lyssætningen i den scene, jeg illustrerer. Dvs. mange sorte flader i et mørkt rum eller en mørk aften og næsten ingen i klart dagslys eller et meget oplyst rum.

Til større sorte flader bruger jeg Copic markers, Faber Castell Pitt Artist Brush pen, Pilot Signpen eller en Molotow marker til de helt store flader.

Her ses tegningen med skygger på:

Som sagt er jeg ikke noget geni til at placere sorte flader og skygger, men et par tip er:

Lyskilde: først og fremmest bør man beslutte sig for, hvad lyskilden er, og fra hvilken retning, den kommer. Jeg har lavet en del sorte skygger på tegningen her, da det er et dårligt oplyst rum, kun med skær fra stearinlys. Jeg har lavet færre sorte skygger på Kijara og bordet, der er oplyst af lysene, mens jeg fx har lavet forgrunden næsten helt sort, da lyset ikke ville nå derom. Bagvæggene i køkkenskabene ligger også helt i skygge.

Dybde: Man kan bruge de sorte flader til at adskille forgrund, mellemgrund og baggrund. Jeg har lavet meget få sorte skygger i mellemgrunden – på bordet og på Kijara, mens der er næsten helt sort i forgrunden og en del sort i baggrunden.

Komposition – linjer og guidning: man kan bruge sorte flader og skygger til billedkomposition og til at guide øjet i afkodningen af billedet. Jeg har fx lavet et par linjer på væggen med sort skygge, der ligesom danner en trekant rundt om Kijara, hvis man følger deres retning. De sorte flader i forgrunden danner en bue rundt om mellemgrunden og bidrager til at lave en ”boble” rundt om Kijara.

Kompostion – balance: det er vigtigt at have balance i de sorte flader. Dvs., at uanset lyskilde, så er det vigtigt, at de sorte flader balancerer. Fx at der ikke kun er tunge sorte skygger i den ene side af billedet (medmindre selvfølgelig, at man har en speciel pointe med det og det er en del af konceptet i kompositionen).

Noget af det, jeg finder svært ved at bruge sorte flader til at skabe kontrast, dybde og fokus er, at jeg tænker rigtig meget i farver. Så jeg ser for mig, hvordan jeg vil gøre det med farverne og har sværere ved at tænke i sorte flader, fordi jeg hele tiden forestiller mig de farver. Her nedenstående ses billedet farvelagt.
I mit næste blogindlæg vil jeg fortælle om min farvelægningsproces.