Blog Image

Tatianas tegnerier

Om bloggen

Her på bloggen kan du følge med i hvilke tegne(serie)projekter, jeg har kastet mig ud i for tiden, og hvordan de skrider frem. Jeg fortæller også om arbejdsprocessen og giver tip til tegnere. Jeg opdaterer også bloggen med information om signeringer og messer og festivaler, hvor jeg kan træffes, og jeg lægger beretninger og billeder op der fra.

Farvelægning

Tegnetip Posted on 04 Jan, 2017 13:43:06

I mit sidste blogindlæg fortalte jeg om rentegning, og jeg nævnte også, at farvelægningen har en stor indflydelse på min rentegning, og at jeg generelt tænker meget i farver, når jeg tegner. Så denne gang vil jeg gennemgå den digitale farvelægning af nedenstående rentegningseksemplet fra sidste indlæg:


Igen er det her min personlige vinkel på digital farvelægning af tegneserier – ligesom med rentegning, kan der skrives hele bøger om emnet, så jeg gennemgår kun de ting, som jeg bruger og som jeg har haft god erfaring med.

Og ligesom med rentegning er der ikke én rigtig måde at gøre det på – men der er alligevel nogle gennemgående pointer, der kan være gode at kende til.

En helt klassisk begynderfejl i farvelægning er, at man farver tingene de farver, man nu mener, de har. Altså at rød er rød, grøn er grøn osv., og at et billede er fuldt af en masse forskellige farver – ofte valgt fra en palet med meget høj farvemætning, der virkelig gør at rød ikke bare er rød, men RØD.

Her ses den farveboks, jeg bruger i Photoshop:

Jeg har markeret oppe i hjørnet, hvor en RØD rød ligger. Som det kan ses, kunne man flytte cirklen rundt i firkanten og få mange versioner af den røde farve. Den kan være mørkere eller lysere (valør) eller den kan være mere eller mindre stærk i farven (farvemætning – fra knaldrød over i mere og mere grå).

Og derudover findes der jo mange røde nuancer – der kan ligge mere over mod det gule og blive mere og mere orange, eller den kan ligge mere mod det blå og blive mere og mere violet.

Den klassiske fejl er, at man farvelægger med en masse forskellige farver, der alle sammen ligger i det øverste højre hjørne. Det giver et kaotisk billede, øjet drøner rundt og ved ikke, hvad det skal fokusere på, og så ser det helt forkert ud, fordi vi ikke perciperer farve på den måde i virkeligheden. Når vi ser farver i virkeligheden, påvirkes vores perception af farven af de omgivende farver. Og farver i omgivelserne reflekteres også og kastes rundt.

Derudover er det meget svært at skabe stemning i et billede, hvis man bare farvelægger tingene derudaf med en masse klare farver, der ikke passer sammen.

Men hvordan holder man så styr på sine farver, og sørger for, at det ikke ender ud over det hele?

Et godt trick, som jeg bruger, når jeg skal farvelægge, er først at beslutte mig for stemningen i et billede (eller på en hel side). Er det dystert eller uhyggeligt – så kunne mørke farver være godt. Eller måske trist – så kunne lav farvemætning være godt. Eller er det lyst og lykkeligt – så er pasteller fx godt.

Farvestemningsvalget kan også bruges til at skabe kontrast – smukke pasteller til en grum scene giver en form for kognitiv dissonans – modsatrettede signaler til hjernen, som forstyrrer os og kan få os til at finde scenen mere forstyrrende. Her er et eksempel fra min tegneserie Kijara. Kijara og hendes bror er i gang med at smadre en gut, der ikke har betalt, hvad han skylder. Så jeg har blandet blod og vold med en yndig pastelfarvet himmel og lidt lys fra solnedgangen:

Alt det her er også et eksempel på, hvorfor det ikke er ”snyd” at bruge Photoshop til at farvelægge. Photoshop kan ikke farvelægge for dig. Photoshop er en digital ”pensel” i stedet for en fysisk. Det er et værktøj. Penslen maler heller ikke billedet for dig. Selvfølgelig er det lettere at rette fejl og skifte farver og dens slags. Men du er stadig nødt til at bruge din kunstneriske sans, farvesans, viden og erfaring med farvelægning og meget andet fuldstændig som med analog farvelægning. Hvis jeg intet vidste om farvelægning, havde jeg måske farvelagt min tegning sådan her:

Kijara er rødhåret, så hendes hår er RØDT. Og en masse forskellige ting i et køkken ville sikkert have ligeså mange forskellige farver, som der er ting. Så det har de fået. Jeg har heller ikke taget højde for kontrast, guidning af øjet eller lyssætning.

Lad os vende blikket væk fra dette naivistisk kolorerede metaperspektiv på det moderne menneskes kaotiske indre og i stedet se på, hvordan jeg ville få scenen her til at se fed og stemningsfuld ud.

Først beslutter jeg mig for, hvilken farvestemning, jeg vil have. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en dyster halvklam grøn farve, som går godt til det klamme køkken:

Og så begynder jeg at vælge farver. Jeg vælger farverne ud fra den mørkegrønne. Dvs. at jeg ikke går over i paletten og finder en lys hudfarve, men at jeg prøver mig frem, til jeg finder en farve, der ligner en lys hudfarve, når den er op og ned ad den grønne.

Det sammen gælder den orangerøde hårfarve og ting i omgivelserne. Jeg sørger også for at køre med et udvalg af få farver i baggrunden, gerne farver, som ligger tæt op ad hinanden. På den måde er det ikke ting i baggrunden (eller forgrunden) som stjæler fokus fra det centrale i scenen. Jeg holder mig også fra at bruge farver, der ligner farverne på det centrale i scenen, så det centrale står tydeligt frem. Kontrast er også en god idé at gå efter for at fremhæve det, der skal fokus på – her er det Kijaras lyse hud, der skaber kontrast ift. den mørkere baggrund.

Her nedenstående ses de farver, jeg har brugt – væk fra den mørkegrønne farve. Nu ser man tydeligt, at den røde ikke er rigtig rød, den hvide er ikke rigtig hvid osv.:

Når jeg har lagt ”flade farver” på alle elementer og baggrund, går jeg i gang med skyggelægningen. Skygger får personer og objekter til at se mere tredimensionelle ud og giver hele scenen mere liv. Jeg vælger skyggefarver ved at tage den flade farve, og så vælge samme farve, bare mørkere, måske med lidt lavere farvemætning.

Så jeg farvelægger altså ikke med grå skygger (skygger i virkeligheden er også sjældent grå). Igen et eksempel på, at Photoshop ikke kan farvelægge for dig. Du skal selv regne ud, hvordan skyggerne skal placeres, og hvordan de ville forme sig på et kompliceret objekt som fx et ansigt. Ligesom med rentegning er et godt udgangspunkt at bestemme sig for hvor og hvad lyskilden er.

Og voilá, så har jeg et færdigt stemningsfuldt billede:

Lyset i stearinlysene er lagt på ved at bruge en mere diffus brush ovenpå stregen. Hvis nogen vil have tip til det rent Photoshoptekniske, så kommer det her:

– Jeg scanner jeg mine A2 sider i 600 dpi greyscale (svarer til A4 1200 dpi) og bruger så Image > adjustment > levels til at gøre stregen helt sort og det hvide helt hvidt.

– Herefter konverterer jeg billedet til CMYK. Det er MEGET vigtigt at arbejde i CMYK og IKKE RGB, hvis man farvelægger til tryk. Hvis det er til web/ren digital brug, kan du roligt arbejde i RGB. Årsagen er, at man ikke kan trykke alle de farver, som en skærm kan vise – det gælder særligt klare grønne nuancer og mørke røde, men også en masse violette og meget andet.

Så hvis du arbejder i RGB, risikerer du at vælge farver, som kommer til at se helt, helt anderledes ud på tryk. Selvfølgelig er der altid forskel på skærm og tryk, men med CMYK ift. RGB taler vi altså om hele farvenuancer, som simpelthen ikke eksisterer i CMYK.

Der er ikke mange ting, jeg vil udbrede mig om som rigtigt eller forkert, da der kan være mange tilgange til at skabe tegneserier – men uanset, at du kan finde delte meninger om CMYK vs. RGB på nettet (fordi nogle mennesker ikke ved, hvad de snakker om) så sig efter mig: altid, altid, ALTID CMYK til tryk!

Her nedenstående kan du se en grøn blomst automatisk konverteret til fra RGB til CMYK, som det ville ske med dine farver, hvis du har arbejdet i RGB og sender det til tryk:

– Når siden/billedet er konverteret, sætter jeg laget med stregtegningen/siden til multiply i Layers-boksen, så jeg kan farvelægge nedenunder stregen. Bemærk, at jeg altså ikke fritlægger stregen – det er også en metode, man kan bruge, men jeg synes, den er bedst til mere rene/simple stregtegninger. Jeg foretrækker at bruge multiply.

– Jeg lægger alle mine lag med farve under laget med streg/hvid. Jeg har som regel et lag til baggrundsfarven, et til flade farver, et til skygger og et til eventuelle gradienter. Og så eventuelt et effektlag over stregen til fx lys, som stearinlysene i eksemplet.

– Når alt er færdigfarvelagt, lægger jeg farvelagene sammen (men har stadig stregen i sit eget lag), og så justerer jeg evt. lys, farvetone m.m. Fx ser farverne oftest meget lysere ud på en computerskærm end på tryk, og min specifikke skærm får tingene til at se en smule mindre gullige ud, end de er, hvilket kan give for gullige toner på tryk. Jeg justerer det meste i >image, >adjustment, >hue/saturation.

– Når jeg er tilfreds med det hele og har tekstet osv. lægger jeg alle lag sammen, og i sidste ende gemmer jeg det i en trykklar PDF.



Tegnetip – rentegning

Tegnetip Posted on 07 Jul, 2016 16:29:42

Inspireret af en tråd om rentegning for noget tid siden i Facebookgruppen ”Dansk Tegnernetværk”, vil jeg her i bloggens første indlæg fortælle lidt om, hvordan jeg rentegner mine tegneserier.

Det her er mine personlige erfaringer og min personlige måde at gribe rentegning an på, og indlægget retter sig mod de, der er nysgerrige efter at vide mere om min arbejdsproces eller de, der er begyndere i rentegning og gerne vil lære mere.
Der kan skrives hele bøger om rentegning, så jeg gennemgår kun de ting, jeg bruger mest, og som jeg har haft god erfaring med.

Det første og bedste råd, hvis man skal til at samle erfaring med rentegning og blive god til det, er at starte med at prøve så meget som muligt af. Der er nok så mange vejledninger og you-tube videoer at finde om emnet – men det, der er den rigtige teknik eller det rigtige tegneværktøj til mig eller en anden professionel tegner er ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Når det er sagt, er der selvfølgelig nogle gennemgående principper til fx at skabe dybde eller dynamik i rentegning, som jeg vil komme ind på nedenstående.

Tegneværktøj og tegneteknik:

Før jeg fandt frem til den metode, jeg bruger nu, var jeg rigtig mange andre ting igennem. Jeg prøvede fx dyppepen, pensel og penseltush. Efterhånden fandt jeg ud af, at ingen af disse metoder passede optimalt til hverken mit temperament eller min tegnestil. En overgang eksperimenterede jeg også med at rentegne med blyant på blå linjer. Det ledte mig på sporet af, at jeg bedst kunne lide at skitse stregen op, ligesom man gør med en blyant, og jeg kastede mig ud i tushpenne, eller ”tekniske penne”, som de også kaldes.

Her et eksempel på mine forsøg med pensel – et udklip fra min 5-siders historie “Date Night” i antologien Fantasmagori 3, 2011:

Her et eksempel på rentegning med blyant. De blå streger kan fjernes digitalt, og blyantsstregerne kan gøres mørke eller lyse efter behov:

Jeg skitser mine sider på Lana Dessin 220 g/m2 A2. Jeg bruger almindelige blyanter af medium hårdhed samt knetgummi (blødt viskelæder), der absorberer blyant i stedet for at smøre det ud.

Mine foretrukne tushpenne er Staedler Pigment Liner, Artline eller Faber-Castell Ecco Pigment. Præcis hvilken tush du vælger er ikke så vigtigt, men det er en god idé, at det er en pen med pigmentblæk – i hvert fald hvis du er glad for dine originaltegninger. Pigmentblæk er (i modsætning til blæk baseret på farvestof) lysægte og holder længere.

Jeg tegner det meste med penne i størrelsen 0.5, men bruger også alt fra 0.2 til 0.8 efter behov – fx for at skabe forskel på baggrund/forgrund eller til helt små detaljer.

Det er fristende at bruge helt tynde penne – det kan give en følelse af mere kontrol over stregen. Men mere kontrol og ensartede linjer er ikke nødvendigvis en god ting. Det mindsker dynamikken og kan ”dræbe” din tegning, da det ikke rigtig er til at skabe variation i stregen med en helt tynd tush. Uanset tegneværktøj og -teknik, er variation i stregen vigtig. Det er det, der giver din tegning liv, og som skaber dybde.

Jeg vil illustrere det med en tegning som eksempel:

Først har jeg lavet en blyantsskitse med forgrund, mellemgrund og baggrund. Jeg har valgt en scene fra min tegneserie Kijara, en løbende albumserie, som jeg netop har afsluttet første bind af:

På den første rentegning her nedenstående har jeg bare trukket linjerne op med en 0.2 tushpen, som næsten ingen variation giver i stregen. Nu skal man dog huske på, at det handler om, hvilket udtryk, men vil have frem. Tegningen her er ikke nødvendigvis forkert rentegnet. Men ift. en mere levende rentegning har den her et lidt naivistisk, karikeret look. Og uanset det udtryk, jeg skulle ønske mig i tegningen, så er det i den tegning her ikke så let at skelne forgrund, mellemgrund og baggrund. Det flyder lidt sammen og bliver meget fladt. Den simple ensartede streg her egner sig ikke så godt til meget detaljerede billeder med flere lag.

På rentegning nummer to har jeg gjort, som jeg plejer. Jeg har brugt en 0.5 tushpen, som jeg har skitset blyantstegningen op med. Lidt som jeg ville tegne med en blyant. Jeg har så skitset stregen i forgrunden og rundt om figuren tykkere, og baggrundelementer er mere løst skitset med finere streger.

Jeg har gjort undersiden af møbler, figurer og andre elementer ”tungere” og på den måde skabt mere dybde, ved at gøre stregerne her tykkere.

For at lette afkodningen af meget detaljerede billeder laver jeg de mange ting i omgivelserne og baggrunden mere løse og skitseagtige. Meningen med baggrunden her er jo at give en stemning, et indtryk af skidt og rod, ikke at man detaljeret kan afkode hver enkelt genstand i hele rummet – det ville forstyrre det samlede indtryk for meget.

Min rentegningsstil hænger i høj grad sammen med hvilken historie, jeg skal illustrere. Mine tegneserier er som regel lidt dystre eller voldelige – på den klassiske måde. Hvis jeg lavede en mere eksperimenterende tegneserie, kunne det måske godt være, at det den naivistiske rentegning kunne spille sammen med dystre emner. Men i en mere klassisk albumserie som Kijara, går den kantede, skitseagtige og lidt rå streg godt sammen med den rå fortælling.

En anden ting, der spiller ind i forhold til rentegningsmetode og stil er en eventuel farvelægning. Min måde at farvelægge på, har indflydelse på min rentegning. Jeg kan tillade mig tushtegninger med mange detaljer og mange streger, fordi jeg farvelægger primært med ”flade” farver, som jeg lægger ensfarvet skygge på. En meget detaljeret tegning og rentegning spiller ofte ikke så godt sammen med en meget kompleks farvelægning – fx et ”malet” look, hvor hver flade har mange farver og nuancer.


Sorte flader og skygger:

Hvis man ikke farvelægger, men ønsker tegningen i ren tush, er det en god idé at bruge sorte flader og skygger til at skabe kontrast og dybde. Sorte flader kan bruges til at rette øjets fokus de rigtige steder hen og til at skabe kontrast og dybde i billedet. Det er en vanskelig disciplin, der kræver meget øvelse, og jeg har selv en del at lære her, da jeg ikke bruger det så meget.

Jeg bruger sorte flader i rentegning afhængig af lyssætningen i den scene, jeg illustrerer. Dvs. mange sorte flader i et mørkt rum eller en mørk aften og næsten ingen i klart dagslys eller et meget oplyst rum.

Til større sorte flader bruger jeg Copic markers, Faber Castell Pitt Artist Brush pen, Pilot Signpen eller en Molotow marker til de helt store flader.

Her ses tegningen med skygger på:

Som sagt er jeg ikke noget geni til at placere sorte flader og skygger, men et par tip er:

Lyskilde: først og fremmest bør man beslutte sig for, hvad lyskilden er, og fra hvilken retning, den kommer. Jeg har lavet en del sorte skygger på tegningen her, da det er et dårligt oplyst rum, kun med skær fra stearinlys. Jeg har lavet færre sorte skygger på Kijara og bordet, der er oplyst af lysene, mens jeg fx har lavet forgrunden næsten helt sort, da lyset ikke ville nå derom. Bagvæggene i køkkenskabene ligger også helt i skygge.

Dybde: Man kan bruge de sorte flader til at adskille forgrund, mellemgrund og baggrund. Jeg har lavet meget få sorte skygger i mellemgrunden – på bordet og på Kijara, mens der er næsten helt sort i forgrunden og en del sort i baggrunden.

Komposition – linjer og guidning: man kan bruge sorte flader og skygger til billedkomposition og til at guide øjet i afkodningen af billedet. Jeg har fx lavet et par linjer på væggen med sort skygge, der ligesom danner en trekant rundt om Kijara, hvis man følger deres retning. De sorte flader i forgrunden danner en bue rundt om mellemgrunden og bidrager til at lave en ”boble” rundt om Kijara.

Kompostion – balance: det er vigtigt at have balance i de sorte flader. Dvs., at uanset lyskilde, så er det vigtigt, at de sorte flader balancerer. Fx at der ikke kun er tunge sorte skygger i den ene side af billedet (medmindre selvfølgelig, at man har en speciel pointe med det og det er en del af konceptet i kompositionen).

Noget af det, jeg finder svært ved at bruge sorte flader til at skabe kontrast, dybde og fokus er, at jeg tænker rigtig meget i farver. Så jeg ser for mig, hvordan jeg vil gøre det med farverne og har sværere ved at tænke i sorte flader, fordi jeg hele tiden forestiller mig de farver. Her nedenstående ses billedet farvelagt.
I mit næste blogindlæg vil jeg fortælle om min farvelægningsproces.